- Debutant viste gode takter
I weekenden d. 14..15 Januar blev der afholdt Golden Girl Cup i Sverige.
Vores egen Emma Rasmussen skulle i kamp for første gang. Som altid er
der nerver på i en debut kamp, men Emma gjorde en god figur, som lover godt
for fremtiden. Emma måtte sig dog sig slået 4-1.
- Nytåret kommet godt i gang
D. 2 januar startede motionistholdet med en gang svedig træning hvor
julens
og nytårets mad og drikke skulle svedes ud.
35 topmotiveret motionister var mødt op og vi er således kommet godt i
gang.
D. 3 januar startede kampholdet med årets første træning, ud af mange, som
skal fører holdet frem til SM2012 som afholdes på hjemmebane i Jyllinge d.
2..4 marts i Baunehøjhallen.
- Ungdomsholdet starter god op
Med 11 unge mennesker er ungdomsholdet kommet godt i gang.
Da Sebastian og Kasper har valgt at fokusere på holdet, vil det forsat træne
både tirsdag og torsdag kl 17.15 til 18.15.
Jonathan Godske har vist stor fremgang og er inviteret med til træningslejr
6/7 januar. Her vil han komme til at træne sammen med kampholdets boksere.
- 'Fighting i Toppklass'
Årets sidste stævne blev en stor succes for JBT.
I Skåne, i den lille by Hölviken, var et større internationalt stævne sat op
med både boksning og thai boksning.
I løbet af dagen deltog Emil Jørgensen, Jonas Danielsen og Emma Rasmussen i
diplomstævne. Specielt skal nævnes at Jeppe Vejter havde sin debut kamp og
der var meget stor tilfredshed hos trænerteamet efter en flot og vel bokset
kamp. At den langt mere rutineret modstander fik sejren var ikke givet og
der var spænding til det sidste.
I aftens dinner stævne kæmpede Alexander Bostrup i overbevisende stil. Han
fulgte taktikken og sad på kampen fra første øjeblik. To tællinger betød at
kampen blev stoppet i 3. omgang og Alexander vandt på teknisk knockout.
- ABC Cup i Gøteborg
Europas største boksestævne ABC Cup afholdes i Gøteborg i weekenden 4..6
november. Fra JBT deltager Emil, Jacob, Rasmus, Oliver og Alexander.
Vi ser frem til et knaldhårdt stævne og håber for succes for vores boksere.
- Resultat fra HSK Cup
Jacob vandt sin indledende kamp og fik sølv i finalen.
Emil og Alexander fik begge guld, for 2. år i træk.
Alle boksere viste stor fremgang og det tyder godt for resten af
sæsonen.
- HSK Cup i Hillerød
D. 14-16 oktober 2011 er der HSL Cup i Hillerød. Det er i Fredensborghallen
på Milnersvej i Hillerød.
JBT stiller med 4 boksere:
Alexander Bostrup, Emil Jørgensen, Rasmus Arvidsen og Jacob Podraza.
Kom og støt vores boksere. Der udsendes sms og opdateres via klubbens
Facebook side når kamptider kendes. Husk at skal man være sikker på at
opleve en specifik bokser er man nødsaget til at være der hele dagen da
kampe flyttes rundt.
- Team SABU
7.-9. Oktober repræsenterer Emil Jørgensen, TEAM SABU i Olympische Hoffnung,
som er en ungdomsturnering i Wismar, Tyskland. Det er det andet år at TEAM
SABU deltager i turneringen. Emil mødte en bokser fra Hessen og tabte kampen
14-9
- Sponsorat fra Carlsberg Sportsfond
I sommeren 2011 blev Jyllinge Boxing Teams træningslokaler ramt af
oversvømmelse. Vandet stod et par cm over hele klubben og den efterfølgende
fugt angreb klubbens lydanlæg.
Carlsberg Sportsfond er oprettet i anledning af brygger J.C. Jacobsens
200-års fødselsdag i 2011 og uddeler legater som kommer mange til gode.
JBT har ansøgt fonden om støtte til ny gulvbelægning, nyt træningsudstyr
samt et nyt lydanlæg, alle disse blev skadet under sommerens oversvømmelse.
Det var en stor glæde i klubben, da Carlsberg Sportsfonden kunne oplyse os
om at de have bevilget 13.500 kr til støtte for et nyt lydanlæg. Så i den
nærmeste tid vil der bliver opsat nye aktive højtalere, nyt anlæg og ikke
mindst headset til trænerne, så alle i træningslokalet kan høre trænerens
anvisninger.
JBT har gennem tiden ansøgt mange fonde, men desværre med meget pauvert
resultat. Derfor er det endnu mere lykkeligt, hvis vi kommer ind i en stime,
således at klublokalerne bliver forbedret.
- Fra poker til boksning
En
af Danmarks bedste pokerspillere forventes i den nærmeste fremtid at sikre
sig en professionel kontrakt som bokser i en alder af 35 år.
Martin Wendt har i en årrække kæmpet utallige kampe ved
den grønne filt og det har været med stor succes. Flere store titler har den
dygtige pokerspiller sikret sig i både disciplinen
No-Limit Texas Hold’em
og i Omaha.
Martin Wendt spiller stadig
poker på et højt niveau, men de
sidste seks måneder har den stået på benhård boksetræning under ledelse af
den tidligere danske bokselandstræner Henrik Petersen, og derfor er pokeren
blevet skubbet lidt i baggrunden.
Den hårde træning og det at han ikke sidder ned hele dagen
foran en skærm eller ved et pokerbord har i høj grad haft en effekt Martin.
Hele 17 kilo er raslet af ham og musklerne er begyndt at tone frem.
Ifølge Slowplay.dk, der har talt med Martin Wendt og
Henrik Petersen, så er det kun formaliteter der mangler før Martin Wendt
sætter sit navn på en kontrakt med en promotor. Derefter burde en Martin
kunne få sin professionelle debut om et halvt år og sandsynligvis i
Tyskland.
Mange synes måske det er noget sent at starte en
boksekarriere, da perspektiverne for fremtiden nok er begrænsede, men til
Slowplay.dk udtaler Henrik Petersen at Martin Wendt har en sådan gnist og et
utroligt talent at han bliver nødt til at give det en chance.
- Pernille deltager i EM
De sidste 6 måneder har Pernille trænet målrettet efter sin deltagelse i EM,
den 16..23 oktober 2011. Det er tredie gang JBT har en deltager med til EM i
kvindeboksning og vi håber på et godt resultat for Pernille og træner Bo
Bøgeskov
- Sæsonen 2011/12 startet med et brag
Siden d. 8.8 har der været gang i den nye sæson. Det er allerede nu herligt
at se at vores boksetrup er intakt og alle viser vilje til at lægge energi i
at
forbedre sig. Boksernes planer er uddelt og der er mange opgaver som
skal løses i løbet af efteråret.
Der er faldet en del motionister fra henover sommeren men heldigvis
har rygtet om vores god klub tiltrukket flere nye. Det er glædeligt og vi
håber
de holder ved.
For at styrke alle, træningsmæssigt, og socialt har klubben arrangeret en
træningsweekend. Denne afholdes d 23 til 25 September på et ikke nærmere
defineret sted på Sjælland. Tilmelding i klubben - pris 250 kr inkl mad.
- Pernille kåret som årets idrætsudøver af JGI
19 årige Roskilde pige slår sig igennem som årets idrætsudøver.
Tirsdag aften blev den 19 årige Pernille Larsen kåret som årets idrætsudøver
af JGI.
Jyllinge Gundsø Idrætsforeninge består af 7200 medlemmer og uddeler hver år
prisen til en udøver, som har ydet en ekstraordinær indsats.
Pernille Larsen modtog prisen på baggrund af en helt ekstraordinær indsats
indenfor amatørboksning.
Siden Pernille startede med at bokse i Jyllinge Boxing Team, er hun blevet
udtaget til landsholdet. Pernille er Sjællands mester og vandt guld ved
Danmarksmesterskaberene 2011.
Derudover har Pernille vundet store titler ved internationale stævner, hvor
der kan nævnes guld ved Amazon cup 2010 samt Golden Girl 2011.
En ekstraordinær træningsindsats samt en helhjertet satsning på
boksekarrieren har betydet et stort skridt fremad for Pernille siden hun kom
ind i JBTs boksetrup.
- Kasper kåret som årets ungdomstræner af JGI
Tirsdag aften blev den 19 årige Kasper Holmquist kåret som årets
ungdomstræner
af JGI.
Begrundelsen for at Kasper fik den flotte pris var blandt andet Kaspers
aldrig svigtende humør og den måde hvorpå han får de unge boksetalenter
til at yde deres yderste.
Der er stor glæde i klubben over at deres træner bliver påskønnet også
uden for klubbens rammer.
Kasper indkalder alle unge til åbenthus i starten af den nye sæson, mere
om dette i August.
- Sommerferien for motionister starter d. 15.06.11
Onsdag d. 15 Juni er sidste træningsaften for motionistholdet.
Torsdag d. 16 Juni er der hockey aften for kampholdet.
Lørdag d. 18.06 Juni er der sommerfest/afslutningsfest med uddeling af
pokaler. Senest tilmelding mandag 08.06.11. 200 kr/person betaling via
netbank eller direkte i klubben.
- Så kan bokserne holde sommerferie.
Med årets sidste stævne afsluttede Jyllinge Boxing Team en knaldhård
sæson. Der var inviteret til internationalt stævne i Birkerød med deltagelse
af engelske og svenske boksere. Her mødte JBT boksere hård modstand og
englænderne levede op til deres ry som nogle hårde hunde. England vandt stævnet med 6 sejre og 3 nederlag. Set i lyset af dette var
JBT særdeles glad for at kunne fremvise to sejre og to nederlag. Jakob Podraza boksede to overbevisende kampe og endte som vinder af dem
begge. Rasmus Arvidsen sled som et bæst for at få en sejr hjem. Da han sidste kampe
har været mod knaldhårde modstandere og resulterede i nederlag var det rart at kunne slutte med en sejr mod en velboksende englænder.
Alexander Bostrup mødte en svensker, som han sled op i tre hårde omgange.
Alexander foresatte sin fremgang, som sidste indbragte ham sølv ved DM. Søndag eftermiddag var det nogle glade, men også trætte gæster fra england
som blev kørt i lufthavnen. Nu skal klubbens boksere så slappe af til sæsonen starter igen d. 1 august.
Det er ligeledes start på de første motionisthold og der er åben for nye
medlemmer. Henvendelse på dagen i klubbens lokaler.
- Ostsee Pokal 2011
Ved årets Ostsee pokal mesterskab
kæmpede Emil sig til en fortjent sølvmedalje. Da Emil samtidigt blev kåret som bedste SABU
bokser, var det en glad ung mand og ikke mindst træner som drog mod Danmark.
- Elite DM2011 gav guld til Pernille Larsen
Pernille var eneste bokser fra Jyllinge Boxing Team
ved årets mesterskaber. Lørdag d 16 april stod det så på kvartfinale og efter en af karrierens
tætteste afgørelser (10-10 og afgjort på individuel score) gik Pernille videre til
finalen. Denne blev bokset søndag eftermiddag og endte med en flot sejr til Pernille. Pernille kan hermed kalde sig Dansk Mester 2011 og det er yderst velfortjent
efter en målrette indsats hen over hele året.
- DM2011 i Aarhus d. 02.04.2011
Til årets begynder mesterskaber var
der sølv til Alexander Bostrup og Sebastian Holmquist. Efter knaldhårde indledende kampe
mødte
Sebastian og Alexander dygtige modstandere og
sølvmedaljerne var fortjent. Emil Jørgensen mødte op i ringen, men da der ikke var en modstander fik han Guld uden kamp.
Men så absolut fortjent efter en hård sæson. Både Jonas Danielsen og Rasmus Arvidsen
mødte
nogle hårde modstandere og måtte stoppe
efter
de indledende runder.
- Omtale i ugenyt
Det er altid rart når den lokale presse fortæller om klubbens resultater
og det giver også god omtale for vores sponsorer. Seneste omtale var i uge 12 hvor Malerfirmaet Adenco og Byg Format ApS fik valuta for deres investering.
Omtale i Ugenyt
- Opvarmning til DM er afsluttet med bravour
Weekenden d. 26 og 27 marts var sidste chance for at pudse formen af før
årets DM. I Future Fighter stævnet stillede 6 boksere op for JBT. Resultatet var 6 sejre som alle viste top motiveret boksere med et klar
fokus på næste weekends DM.
- Årets sjællandsmesterskab i boksning gav 4 guld og en
sølv medalje til Jyllinge Boxing Team
Efter en sæson som har budt på optimale træningsforhold deltog JBT i SM i
Slagelse i weekenden. Klubben var klar med 8 boksere, men pga mange syge modstandere endte kun to
med regulære kampe. Klubbens sponsorer fik dog valuta for pengene, da mere end 25 fans og
boksere var mødt op og viste klubbens nye træningsdragter frem. Malerfirmaet
Adenco og Byg Format ApS støtter JBT i årets sæson. Sebastian Holmquist gik i ringen med en forventning om en hård kamp, men
efter første omgang smed modstanderens ringhjørne håndklædet i ringen.
Herefter kunne Sebastian få en velfortjent guldmedalje og er videre til DM i
april. Jonas Danielsen var klubbens modigste bokser. Han stillede op i sin anden
rigtige kamp og det var så til begyndermesterskabet. Opgaven gav Jonas
nerver på og derfor fik han ikke vist sine talenter. Sølvmedaljen var dog
velfortjent og med den om halsen kan Jonas også komme til DM. Regerende Sjællands- og danmarksmester 2010, Emil Jørgensen fra Gundsø var i
ringen til søndagens finale stævne for at modtage sin guldmedalje. Regerende sjællandsmester Alexander Bostrup kom ikke i kamp, da der manglede
en modstander og dermed kan Alexander stadig kalde sig begyndermester, nu
2011, og deltage i DM. Rasmus som er nyeste kampbokser stillede også op til begyndermesterskabet
men også her svigtede modstanderen og Rasmus fik et mesterskab og adgang til
DM.
- Guld til Pernille ved Golden Girl 2011
Pernille Larsen repræsenterede Danmark ved den internationale kvindeturnering Golden Girl 2011, som bliver afholdt i Borås, Sverige. Turneringen havde 73 boksere tilmeldt og Pernille løb med guldmedaljen i B-gruppe for Elite boksere i 54 kg. efter en flot finalekamp imod Norah Guzlander fra Sverige. Pernille vandt sikkert 11-6 efter en disciplineret indsats.
- Jylling Boxing Team Vs. Jyllinge Løbeklub
Jylling Boxing Team tilbyder, i samarbejde med Jyllinge Løbeklub (JLK),
indendørs vintertræning for klubbens medlemmer.
Når vejene er glatte og kulden holder løberne indendørs tilbydes du nu et varmt alternativ.
Mandag og onsdag, fra kl 18.30 til 20.30 er der konditions, udholdenheds og reaktionstræning i JBTs klublokaler på Margrethe skolen (i kælderen ved fodboldbanen)
For medlemmer af JLK er der ikke krav om bindende medlemskab, mød blot op på dagen og deltag i træningen.
Der er plads til 10-15 deltagere per aften. Da vi ikke kender interessen fra JLK medlemmers side starter vi op uden tilmelding, men er deltagerantallet for overvældende indføres tvungen tilmelding.
Hver træning koster 25 kr, som betales kontant før træningsstart (200 kr/md, ved tilmelding i 3 md er prisen 150 kr/md)
Medbring indendørs træningstøj, sko og drikkedunk. Bad og omklædning anbefales da der svedes meget!
Boksetræning er kendt for at være en af de mest udfordrende træningsformer. Alle muskelgrupper bliver trænet og selv veltrænede sportsudøvere bliver overrasket over effektiviteten af træningen.
For motionister bliver der trænet i teknik, men ingen kamptræning.
Mandag trænes der sammen med kampholdet og intensiteten er høj. Her er det cheftræner Bo Bøgeskov, som er den hårde, men effektive træner.
Onsdag trænes der af Kim, som lægger vægt på kondition og udholdenhed og Thomas som træner teknik og styrke.
I Cafeén er der gratis kaffe og the. Sodavand, energikiks, kakaomælk o.a. kan købes.
Caféen er bemandet alle mandage og de fleste onsdage.
Har du spørgsmål så kontakt Henrik Bostrup på 40526403.
Vel mødt. Jyllinge Boxing Team
|



|