Motionisterne er meget vigtige i vores klub.


De danner det social netværk, som gør at det bare er rigtigt sjovt og udfordrende, at komme i klubben.
En motionist kan være alt, fra en ung pige eller dreng, til mænd og kvinder, som er både veltrænet eller med et par kilo for meget.
Det vigtigste er godt humør og en målrettet indsats. Når et hold svinger og alle knokler derud af bliver det endnu bedre træning
og endnu sjovere for alle.

To træningsaftener

Hver mandag og onsdag aften, når tiden nærmer sig 18.30, vælter det ind med friske medlemmer.
Mandag er der mest fyldt og der kan være op til 50 personer.  Sådanne aftener må man sige, at sveden driver ned af væggene.
Denne aften er det normalt boksetrænerne der styre løjererne. Der råbes højt, for at motivere de hårdtprøvede motionister og boksere.
Følger man med i tempoet, vil man hurtig mærke fremgang og kan blive helt høj af endorfiner.

Onsdag er lidt mindre besat og der trænes 'alternativt', da hver motionist kan hjælpes bedre af de to dygtige motionisttrænere.
Cirkel træning er populært, hvor man gennemgår forskellige opgaver, der er lagt ud i en cirkel i træningslokalet.

Thomas kan lide en meditativ tilgang til en træningsaften og man kan f.eks. opleve 2 minutters ro, hvor man ligger fladt på gulvet
for at samle tankerne før en træningsindsats.
Kim er den træner med det bedste fysik, ofte løber han lige 10 km før aftenstræning og napper gerne en 20 minuttes sjippetur,
efter alle andre er gået i bad. Dem som kan holde tempoet, oplever at træning lige pludselig får en ny dimension.

Både Kim og Thomas syntes det er sjovt at træne og det bære deres træning så absolut præg af.
Godt nok er kravet, at der er disciplin, men det forgår med et glimt i øjet.

Nye og gamle medlemmer

Gennem sæsonen har vi en god blanding af nye og gamle medlemmer.

Vi har en meget fast base af medlemmer, som holder ved år efter år, og der er vi meget taknemmelige for.
Det gør, at stemningen er afslappet og der hyggesnakkes før og efter træning.
Som nævnt er der ingen samtale under selve træningen!
For det koster ekstra armbøjninger, at bryde reglen.
Ligeså er det smart at være klar til tiden, da efternølerne ofte må viser deres talenter for armbøjninger.

Frivilligt arbejde

Når klubben står over for arbejdsopgaver som kræver en større indsats, har vi altid kunne stole på hjælp fra vores motionisthold.
Når der skal afholde mesterskaber, heppes på kampboksere eller lige vaskes et gulv, ja så ser vi, at de uden at kny stiller op og
tilmed har det sjovt.

Det er nu en gang sådan, at vi er en frivillig sportsklub og ikke er et kommercielt træningscenter.
Vi er her alle frivilligt, ledere, trænere, boksere og motionister.
Det giver en gejst og en glæde, som smitter af på dem som måske ikke lige er i humør.
Så når træningen slutter har vi alle god samvittighed, er i godt humør og derfor grines der i cafeén,
inden den varme bruser løsner musklerne.

 

Hos os er alle motionister vindere, og vi siger velkommen til alle,
som har lyst til at være medlem i vores klub.

- Tilbage -